top

Bliv ALUBYGGER

- en moderne uddannelse med mange muligheder!

Hvem er vi?

Alubyggeruddannelsen

Vi er Alubyggeruddannelsen

Alubyggeruddannelsen tilhører hovedområdet: Teknologi, byggeri og transport.  Uddannelsen er kendetegnet ved stor kundekontakt, mulighed for kreativ medvirken i arbejdsprocessen, spændende opgaver med moderne byggematerialer, en alsidig hverdag og muligheden for at blive selvstændig - kort sagt, en uddannelse med fremtid.  Du kan læse mere om skolen, der udbyder Alubyggeruddannelsen hér

  Alubygger                    Holbæk
 


Hvad laver du? 

Som alubygger er du med til at fremstille døre, vinduer og facadepartier til byggeriet og får ansvaret for monteringen ude på byggepladserne. Det kan være i nybyggeri eller ombygninger. Service- og reparationsarbejde på eksisterende facader indgår også i opgaverne. På uddannelsen lærer du at bruge computerstyrede maskiner og godt håndværk. Du får kendskab til materialer og deres anvendelighed.

Her arbejder du

Som alubygger arbejder du i virksomheder som laver glasfacader og elementer i aluminium til byggeriet. Det kan være på værksted eller på en byggeplads eller ved en veksel mellem at producere på et værksted og montere på en byggeplads.

Fakta

Uddannelsens længde: Fra 3 år og 6 måneder til 4 år. 

Videreuddannelse: Bla. byggetekniker, bygningskonstruktør og bygningsingeniør 

Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport 

Løn: Med en praktikplads får du lærlingeløn


Som Alubygger får du en god og udfordrende uddannelse og bliver en vigtig aktør i den grønne omstilling og bæredygtige udvikling. I kraft af viden og godt håndværk bidrager man til det fælles mål for Verdensmålene

Uddannelsen!

Bliv klogere på alubyggeruddannelsen

Uddannelsen er målrettet virksomheder der fremstiller, leverer og monterer store og små glasfacader, vinduer og døre fremstillet i aluminium.

Alubygger - en uddannelse med fremtid!

  • En branche med fremtid
  • Spændende nye materialer
  • Alsidig og individuelle produkter
  • Moderne produktionsanlæg
  • I front med energirigtige løsninger
  • Godt grundlag for videregående uddannelse, ingeniør m.v.

Virksomheder over hele landet

Med alubyggeruddannelsen er der stor variation af hvor du kan komme i praktik. Det er alt fra små virksomheder med en mester, til virksomheder med mange ansatte. Der er også mange typer af virksomheder - fra store facadevirksomheder til små alsidige glarmestre. Uanset hvad, så er der stor efterspørgsel på flere uddannede alubyggere. 

Praktikvirksomheder

Som alubygger er der mange muligheder når det gælder praktikvirksomheder. Lige nu er ca. 160 virksomheder godkendt til at have elever inden for alubyggerfaget. Uddannelsen er også et godt grundlag for en videregående uddannelse inden for byggefagene. 

En alubygger arbejder i en virksomhed der:

  • fremstiller store og små facader i aluminium, komposit stål m.m.
  • fremstiller vinduer og døre i samme materiale.
  • arbejder med CNC styrede maskiner i produktionen
  • Anvender og indbygger moderne teknologi i produkterne
  • udvikler løsninger sammen med kunder / bygherre
  • monterer facader, vinduer, døre og beklædninger
  • reparerer og vedligeholder facader, vinduer og døre
  • rådgiver om brugen af glas – energi- sikring. Sikkerhed brand mv.

Dine muligheder

En moderne uddannelse med mange muligheder

Kom i gang med en god uddannelse! 

Har du hænderne skruet rigtigt på? 

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du: 

  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Er praktisk anlagt og løsningsorienteret
  • Er serviceminded og god til at tale med kunder
  • Har god fysik
  • Kan arbejde i højder
  • Er indstillet på at arbejde udendørs
  • Er indstillet på at arbejde både på byggeplads og værksted
  • Kan arbejde sammen med andre i et arbejdssjak

DM i Skills

Nyd en flot film om alubygger Tobias Hougaard Christensen. Tobias er tidligere vinder af DM i Skills, og her fortæller han om glæden og mulighederne i faget. 

Filmen er et led i serien "Det fede ved mit fag", og den og alle de andre kan frit downloades og bruges til relevante formål her

Aluminium Byggepris 

Aluminium Byggepris 2022 er den danske byggepris for præmiering af “Intelligent og innovativ anvendelse af aluminium i byggeriet”. Prisen uddeles af Alufacadesektionen, DI Dansk Byggeri og Aluminium Danmark, DI med opbakning fra den Europæiske brancheforening i Europa, EAA – og aluminium prisens sponsorer. 

Hovedprisen honorerer intelligent og innovativ brug af aluminium i byggeri der er opført og ibrugtaget før 1. november 2021. Ekstraprisen præmierer et godt initiativ, et projekt, ny forskning, en lys ide, eller andet som kan bidrage til at udvikle alufacadebranchen og alufacadeprodukter i en bæredygtig retning.

I 2022 er sejren gået til Danmarks første bæredygtige biograf! Der er tale om Big Bio, der er placeret i Nordhavn i København. Biografen udmærker sig ved at falde godt ind i det allerede eksisterende miljø, og så er den et fryd for øjet med sin flotte røde farve. Læs mere her.

Bliv en af os

Bliv lærling

Se ledige stillinger her:

Fjelsø A/S

Fjelsø A/S søger lige nu ny lærlinge, som ønsker at blive en del af en spændende virksomhed med mange variende opgaver.

Eiler Thomsen Alufacader A/S

Hvis du kunne tænke dig at komme med på holdet hos en virksomhed i udvikling og lære på de mest spændende og udfordrende facadeprojekter i Danmark, så send din ansøgning omkring læreplads til Eiler Thomsen Alufacader.

Outer A/S søger lærling

Outer a/s er i fortsat udvikling og søger derfor løbende flere montører. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål?
Kontakt os!

DI Byggeri - Alufacadesektionen
Industriens Hus
H.C. Andersens Boulevard 18

1553 København V 
T: (+45) 7216 0187