top

Start din karriere hos

Synoptik A/S

Salgselev i Danmarks førende optikerkæde - måske det lige er dig?

Hvem er vi?

Synoptik

Kunne du tænke dig at blive en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor faglig stolthed og kvalitet er i højsædet – så er et job i Synoptik måske noget for dig?

Vi er Synoptik

I 1930 grundlagde optiker Sophus Robert Delfer 'Sygekassernes Optik' som en direkte udfordring til sine kolleger i branchen, der nok solgte kvalitetsbriller – men til priser, som var forbeholdt de få. Kvalitet skulle gøres tilgængelig for alle.

  Detail                       Large                 Hele landet
 

Synoptik i Danmark er en del af GrandVision

GrandVision er med over 37.000 medarbejdere og butikker repræsenteret i 40 lande førende eksperter inden for optik, briller og kontaktlinser. Alle 103 Synoptik-butikker indgår i kapitalkæden under Synoptik A/S. Hver butik administreres centralt under ledelse af en ansvarlig butikschef. 

Førende i Danmark

Synoptik blev etableret i 1931 og er med over 100 butikker og ca. 600 medarbejdere i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Synoptik er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision B.V., der har over 7000 butikker i 44 lande.

Mød os!

Vi stiller skarpt på uddannelse

Vi tilbyder dig en spændende og travl hverdag i Danmarks førende optikerkæde. Til gengæld giver du os dit engagement og lyst til at give hver eneste kunde en god oplevelse.

Elev i Synoptik

Hos Synoptik er vi stolte over vores erhverv, vores position i branchen og vores medarbejdere. Vi går altid ind til arbejdet med ønsket om at yde vores allerbedste, og det er uanset hvilken stilling man har i Synoptik. Vi vil yde vores allerbedste overfor hinanden, men i høj grad overfor kunderne. Og vores kvalitetsprodukter til super skarpe priser kombineret med specialiseret og topprofessionel vejledning, er med til at vi har mange tilfredse kunder. Det er vi stolte over.

Mød vores salgselever

Her fortæller nogle af vores salgselever, hvad det bedste er, ved at være elev i Synoptik!

"Det fedeste ved at være i Synoptik er, at der aldrig er to dage der er ens. Der er nye udfordringer hver dag og man udvikler sig hele tiden, både fagligt og personligt. Man bliver en del af et fællesskab hvor der bliver støttet op for ens udvikling og hvor vi vinder sammen. Sammenholdet i butikken gør at det er altid sjovt at være på arbejde. Synoptik er virkelig en virksomhed med hjertet på det rette sted, som ønsker det bedste for sine medarbejdere og kunder."

Aqeela, salgselev

"Det bedste ved at være salgselev i Synoptik er, at du indgår i et professionelt fagligt fællesskab hvor medarbejderne tager dig ind under deres vinger. Man bliver behandlet på lige fod med andre. Du får ikke kedelige arbejdsopgaver fordi du er elev, men får lov til at arbejde selvstændigt og afprøve kræfter i projekter du finder interessant. Derudover bliver der taget højde for, at fællesskabet fungerer. Hvis man vil have en elevplads hvor man bliver behandlet som en voksen professionel medarbejder, skal man helt klart overveje at starte som elev i Synoptik, da det er meget mere end et arbejde "

Diana, salgselev

Du bliver en del af butiksteamet

Som salgselev i Synoptik indgår du i butiksteamet og tager del i salgsrådgivernes daglige arbejde. En ideel platform til at opleve butiksfagets spændende udfordringer og fordele. I Synoptik vil du opleve en spændende og varieret arbejdsdag i en topprofessionel og konceptstyret virksomhed.

Din karrierevej

Branchens bedste uddannelsesprogram

Vi har branchens bedste uddannelsesprogram, fordi vi tror på, at uddannelse skaber motivation og arbejdsglæde

Uddannelse skaber arbejdsglæde

Det skal være sjovt at gå på arbejde, og det er simpelthen sjovest at være dygtig. Uddannelse og kompetenceudvikling er derfor ikke kun en investering for at kunne levere Danmarks bedste service. Det er også en investering i glade og stolte medarbejdere med et højt fagligt niveau. Hos Synoptik har du mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. Vi har branchens bedste uddannelsesprogram, fordi vi tror på, at uddannelse skaber motivation og arbejdsglæde.

Mulighed for job efterfølgende

Vi søger altid dygtige faglærte salgsrådgivere og de fleste af Synoptiks salgselever ender med at blive fastansat i den butik, de er udlært i. 

Som salgsrådgiver hos Synoptik åbner nye uddannelsesmuligheder sig op, du kan bl.a. videreuddanne dig som brillestylist eller søge ind på vores talentprogram.

Bliv en af os

Bliv en del af holdet – bliv Synoptiker

Med over 100 butikker fordelt i hele Danmark – og en enkelt i Grønland, er der gode muligheder for at finde en elevplads og skole nær dig. 

Sådan bliver du salgselev

Inden du starter som salgselev skal du opfylde et af uddannelseskravene:

  • EUD, EUX, HHX eller HG(V) giver dig direkte adgang til en elevplads. Elevtiden er 2 år.
  • STX, HTX eller HF, giver efter 5 ugers EUS5, adgang til en elevplads. Elevtiden er op til 2 år.
  • Voksenelev (over 25 år) skal først igennem realkompetencevurdering og kan få reduceret deres elevtid. Elevtiden er op til 2 år

Frit valg

Du indgår aftale om din elevplads med en specifik Synoptik-butik, som du bliver tilknyttet under din uddannelse. Du vælger selv den skole du ønsker at gå på. Synoptik har erfaret, at de fleste af vores elever foretrækker en skole nær deres egen bopæl og det ønsker vi at imødekomme. Skolen skal selvfølgelig godkende din uddannelsesaftale og din optagelse hos dem.

Ledige stillinger

Salgselev til Synoptik

Netop nu søger Synoptik dynamiske og resultatorienterede salgselever, der har lyst til at uddanne sig i en succesfuld og veldrevet butikskæde

Se de ledige stillinger nedenfor.

Har du spørgsmål?
Kontakt os!

Synoptik A/S
Lyskær 1
2730 Herlev
T: (+45) 36 73 77 55