Den Rytmiske Højskole
Dyrk din passion på højskole, og udvid dit musikalske netværk.
Den Rytmiske Højskole er en folkehøjskole med fokus på musik, højskoleliv og personlig dannelse. Musikhøjskolen i Vig tilbyder højskoleliv med udgangspunkt i rytmisk musik, lydteknik og sangskrivning.
Musikalsk Vig
Den Rytmiske Højskole er også kendt som “musikhøjskolen i Vig”, hvor vi tilbyder højskoleliv med udgangspunkt i rytmisk musik, lydteknik og sangskrivning og producering. Vi har professionelle lydstudier og øvelokaler, og underviserne er professionelle musikere. Dyrk din passion på højskole, og udvid dit musikalske netværk.
Den Rytmiske Højskole ligger ved Vig i Odsherred mellem Nykøbing Sj. og Holbæk. Linje 888 har stoppested i Vig, og derfor er det meget nemt at komme fra Jylland til Den Rytmiske Højskole og tilbage igen. Det bedste indtryk af skolen får du selvfølgelig ved at besøge os. Hvis du ringer (tlf. 59 360 600) eller mailer i forvejen, sørger vi for en rundvisning.
Den Rytmiske Højskole bygger hele sin virksomhed på 3 kerneværdier. Det “Fælles”, som for os handler om at tydeliggøre, at vi igennem hele vores liv er dybt afhængige af — og forbundet med — andre mennesker. Det “Personlige”, som tager udgangspunkt i, at vi må lære at tage ansvaret for vores eget liv — alene og sammen med andre. Det “Faglige”, vi tror på, at det er vigtigt for mennesker at udvikle sig fagligt. Dermed bliver “verden” mere perspektiveret og muligheden for “et godt liv” bliver større. Disse 3 kerneværdier er som en treklang i musikkens verden. De er hinandens forudsætninger, og ingen af dem kan stå alene.
Du kan danne dig et indtryk af skolen ved at se filmen ”Et døgn på Den Rytmiske Højskole”
Dyrk din passion på højskole, og udvid dit musikalske netværk. Et højskoleophold tager kun et halvt år, men varer hele livet. Vi har plads til 90 elever, der bor på værelser to og to. Vi har enkelte enkeltmandsværelser, ligesom det også er muligt at bo på tremandsværelser.
Den Rytmiske Højskole og Vig Festival samarbejder om at give upcoming musikere chancen for at åbne Vig Festival.
Den 10. Marts afholder Den Rytmiske Højskole audition, hvor otte bands dyster om tre pladser til at spille på Heartbeat-Scenen på Vig Festival. På aftenen vil et dommerpanel bestående af professionelle branchefolk, foruden at udpege tre vindere, give alle deltagende bands feedback og tips.
Både Den Rytmiske Højskole og Vig Festival brænder for musik, og vil gerne bidrage til et levende musikmiljø i Danmark. Vi synes, det er vigtigt at nye musikere bringes på banen. Derfor skaber vi i fællesskab en aften, hvor upcoming musikere får muligheden for at blive hørt og vise deres kunnen.
Den Rytmiske Højskole og Vig Festival uddeler hvert år en talentpris på 15.000 kr. til et talentfuldt up-coming band eller solist. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med Spil dansk Dagen, som ligger sidste torsdag i oktober. Formålet med prisen er at støtte vækstlaget i dansk rytmisk musik.
Udvikl dig selv og få en masse nye bekendtskaber.
Selve forløbet af ugerne, som opholdet varer, ligger i faste rammer. Forårsholdet varer 23 uger og efterårsholdet varer 19 uger. Begge semestre har samme grundstruktur, det er antallet af skemauger som varierer.
I den første tid skal vi alle lære hinanden bedre at kende. Der vil derfor være en blanding af fællesaktiviteter, undervisning og information. Der er en mængde forskellig information om alt fra tjanser/rengøring til prioritering af valgfag.
Vil du lære at indspille musik? Styre alt det tekniske til en livekoncert? Så er lydtekniklinjen på Den Rytmiske Højskole lige noget for dig. Efter den første måned på lydtekniklinjen kan du tage kørekort til skolens to store, og 4 små, lydstudier. Herefter kan du bruge studierne på egen hånd.
På Sangskriver & producerlinjen på Den Rytmiske Højskole lærer du at skrive sange fra bunden, komponere og arrangere musikken og indspille sangen i et studie.
Du vil blive præsenteret for både teori og praksis omkring udgivelsen af din egen og andres musik på forskellige platforme, planlægning af koncertevents, økonomi og jura i musik, skrivning af kontrakter, KODA og bandkarrieremuligheder.
Det er altid spændende at bruge sin ferie på noget aktivt. At tage på sommerhøjskole er måske noget af det mest udviklende, der findes. Sammen med andre kursister udfordres du fagligt og socialt.
Den Rytmiske Højskole er også kendt som “musikhøjskolen i Vig”, hvor vi tilbyder højskoleliv med udgangspunkt i rytmisk musik, lydteknik og sangskrivning. Vi har professionelle lydstudier og øvelokaler, og undervisning af musikere.
Den Rytmiske Højskole
Jyderupvej 18
4560 Vig
T: (+45) 59 360 600
E: den@rytmiske.dk
W: drh.com