Tag på nye oplevelser
Ta´på Go Campus hvis du har lyst til at rive de lidt for fastgroede danske rødder op, pakke tasken og opleve en af verdens mest omtalte ungdomskulturer i et års tid.
MyEducation er en 100% dansk organisation, som siden 1995 har beskæftiget os med at sende unge mennesker på ophold i udlandet. Vores mission er at fremme unges kulturelle og sproglige forståelse samt give dem en faglig ballast til deres fortsatte uddannelsesforløb
Uddannelse i udlandet Hele verden
I samarbejde med amerikanske universiteter giver MyEducation dig nu muligheden for at tage et år – eller endda en hel uddannelse! – på et universitet i USA. Universiteterne får igennem Go Campus studerende fra hele verden mulighed for at styrke deres internationale profil og giver tilgengæld dig og andre studerende en unik mulighed for at opleve det amerikanske studieliv med garanterede stipendier, der dækker størstedelen af dine omkostninger.
På campus vil du være omgivet af unge på din egen alder, der brænder for det, de gør. Din hverdag vil utvivlsomt byde på udfordringer, som du inden afrejse måske ikke havde forestillet dig, du kunne overkomme, men som pludselig virker ligetil. Du vil undervejs udvikle dine engelskkundskaberi raketfart, opdage hvor sundt det kan være at blive presset ud af de faste, danske rammer for at lære noget nyt og endvidere få muligheden for at skabe livslange venskaber, der kan holde på tværs af Atlanten.
Hver dag på campus vil være en ny oplevelse, og vi garanterer, at du efter dit ophold vil være forundret over, hvor meget det er muligt at udvikle sig fagligt, socialt og ikke mindst personligt på blot et år.
5 danske studerende er på Lindenwood University's bibliotek til en samtale om Go Campus
Som MyEducation AuPair bor du et år hos en sympatisk familie i USA. Du skal hjælpe familien med alle de opgaver, der skal klares i en normal husholdning. Frem for alt skal du passe familiens børn. Det ligger i sagens natur, at forudsætningen for at klare denne opgave er pålidelighed, en vis modenhed og erfaring med børnepasning.
Et år eller en hel uddannelse med Go Campus er perfekt for dig, der er klar til at udfordre dig selv på mange forskellige niveauer, og som elsker at være omgivet af unge mennesker, der elsker livet og de muligheder, det bringer hver dag.
Selvom det er umuligt at spå om præcist, hvad man som Go Campus studerende vil stå tilbage med af indtryk, oplevelser, op- og nedture og ikke mindst nye drømme og mål, når man igen har dansk jord under fødderne efter et år i USA, er en ting sikkert; rygsækken man rejste af sted med vil på en og samme tid føles både tungere og lettere. Tungere fordi den er proppet til randen med oplevelser og indtryk, små nederlag og store sejre. Lettere fordi man på alle mulige måder vokser som menneske og dermed nemmere vil kunne håndtere de udfordringer, der senere hen dukker op i livet.
Rigtig mange, der overvejer at tage af sted, er bekymrede for, hvordan det skal gå men husk på; det handler ikke om at turde, det handler om at have lyst! Der er ingen krav om, at du skal være perfekt til engelsk fra begyndelsen, og MyEducation sørger for at hjælpe dig igennem alle de praktiske udfordringer under hele ansøgningsprocessen og opholdet. Sammen med vores samarbejdspartnere i USA kan vi garantere stipendier til dækning af 60% af udgifterne til undervisning, bolig og kost – det har med andre ord aldrig været mere attraktivt!
Husk at du og dine forældre/venner kan komme til gratis og uforpligtende informationsmøde på vores kontor i København eller hos vores interviewere i Aalborg eller Aarhus. Vi afholder det når du har tid, du skal blot tilmelde dig.
Læs om Line Nylandsted Andersens oplevelse, da hun var Go Campus studerende på Lindenwood University i 2011-2014
Ikke to dage minder om hinanden, når man studerer på et universitet i USA og samtidig bor på universitetets campus. At studere i USA er alt andet end at sidde i store læsesale og kæmpe sig igennem den ene tykke bog efter den anden. Når man bor på campus, er der uanede muligheder for at udfolde sig socialt, kreativt og sportsligt men selvfølgelig også akademisk. På campus er der mange forskellige klubber og organisationer, og det er bare at kaste sig ud i det. Livet uden for undervisningslokalet er levende og stimulerende, og det giver alle en mulighed for at deltage aktivt i livet på universitetet.
Ud over den almindelige skolegang tilbyder de fleste campus’ adskillige muligheder for man ikke kommer til at kede sig. Der bliver serveret mad flere gange om dagen og fitnesscenteret, boldbaner, biblioteker og alle andre tilbud til de studerende holder ofte åbent de fleste timer af døgnet. Alt, hvad man har brug for, ligger inden for få minutters gang, ligesom alle ens venner bor rundt omkring en. Man er omgivet af unge på ens egen alder, som man får et grin med hen over aftensmaden i kantinen, deler hverdagens små mirakler og weekendens oplevelser med og får rynker i panden over den næste opgave sammen med.
Go Campus er for dig, der har lyst til at rive de lidt for fastgroede danske rødder op, pakke tasken og opleve en af verdens mest omtalte ungdomskulturer på college i USA efter gymnasiet.
Går du med en drøm om at bo i USA og er du vild med børn at passe børn? Så er vores Au Pair program lige det du søger.
Vi sender unge i alderen 15 – 35 år til store dele af verden og vore programmer henvender sig til såvel folkeskole -/gymnasielever og universitetsstuderende. Vi har også programmer som henvender sig til unge der vil arbejde i udlandet som trainee/Intern i sommerjob eller som Au Pair.
MyEducation
Axeltorv 6
1609 København V
T: (+45) 70 27 30 11
E: info@myeducation.dk
W: myeducation.dk