Life-changing careers
Som elev i Novo Nordisk bliver du en del af en global lægemiddelvirksomhed. I vores elevstillinger bliver passion og engagement mødt med mulighederne for personlig og professionel udvikling.
Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som igennem mere end 90 år har stået for innovation og lederskab inden for diabetesbehandling. I Novo Nordisk ønsker vi at skabe forandring for at bekæmpe diabetes og andre alvorlige kroniske sygdomme.
Medicinal Large size Hele landet
Du får en grundig faglig uddannelse, der giver dig et godt afsæt til din fremtidige karriere. Du bliver tilknyttet en vejleder, der sikrer, at du får fuldt udbytte af din elevtid og bliver tilpas udfordret med nye og spændende opgaver. Du vil undervejs få muligheden for at supplere din uddannelse med specifikke kurser eller yderligere uddannelse.
Du indgår i et netværk af mere end 240 elever. I vil mødes i professionelle og sociale sammenhænge. Netværket kan blive nøglen til din fremtidige karriere. Gode muligheder for job efter endt uddannelse. 85% af vores elever får job i virksomheden efter endt uddannelse.
Det er din fremtid, det handler om. Dit valg skal åbne nye døre for dig i arbejdslivet. Derfor skal det være fyldt med udfordringer og oplevelser! I Novo Nordisk kickstartes din karriere i en verdensomspændende og succesfuld virksomhed, hvor mulighederne er mange.
Mød Laura og Stine, der er elevambassadører.
Min hverdag i Novo Nordisk er alsidig og spændende. Jeg er i konstant udvikling - fagligt såvel som personligt. Som elev i Novo Nordisk bliver du introduceret for mangeartede opgaver såsom planlægning af spændende team events, assisterende arbejde i forbindelse med rekruttering og onboarding af nye medarbejdere, booking af rejser og ophold for interne såvel som eksterne med relation til virksomheden. Som elev er der sjældent én dag, der er ens, og her er altid noget nyt at lære.
”Go, team, go” gjalder ud over stadion i takt med musikken. Sveden driver og pulsen er høj, mens jeg kæmper mig gennem armbøjninger ved kegle 1 efterfulgt af intervalløb ved kegle 2. Da jeg et kort øjeblik lader blikket vandre op, ser jeg min teamleder, fra min afdeling i laboratoriet, på tilbageløb, med samme sejrsvilje i blikket, som jeg har. Den lille vinder, som bor i min mave, vokser sig pludselig meget stor og sparker til resten af kroppen - i mål, det skal vi!
Vi har brug for landets bedste unge hjerner og hænder indenfor økonomi, marketing, forskning, produktion og meget mere. Derfor skal du som elev hos os have en særlig profil. Du skal være en loyal teamplayer. Vi har brug for mennesker, der kan samarbejde. Du skal være parat til at tage ansvar fra første dag. Vi forventer, at du arbejder seriøst og grundigt med dine opgaver.
Novo Nordisk udvikler, fremstiller og markedsfører farmaceutiske produkter og serviceydelser, som gør en væsentlig forskel for patienter, behandlere og samfundet. Vi er førende på verdensplan indenfor behandling af diabetes.
Et eksempel på et produkt, der gør en forskel for millioner af mennesker, er insulinpennen. Den er fremstillet af Novo Nordisk og er et af branchens mest avancerede systemer til dosering af insulin.
Pennen udgør et stort fremskridt for diabetespatienter, der er afhængige af daglige indsprøjtninger. Vi forsker samtidig i, hvordan man på længere sigt helt kan overvinde sygdommen.
Som elev i Novo Nordisk bliver du en del af en global koncern med mere end 41.600 medarbejdere over hele verden. Novo Nordisk udvikler medicin til mennesker med kroniske sygdomme. Du kan være med til at give dem et bedre liv.
Klik på nedenstående knap og læs mere om de uddannelsesmuligheder du har i Novo Nordisk.
Du skal være en loyal teamplayer. Vi har brug for mennesker, der kan samarbejde. Du skal være parat til at tage ansvar fra første dag. Vi forventer, at du arbejder seriøst og grundigt med dine opgaver.
Vi synes, det er et ekstra plus, hvis du har erfaringer fra udlandsophold, fritidsjob eller som aktiv i en idrætsforening. Den slags erfaringer kan du gøre brug af som elev hos os – fagligt såvel som socialt. Vi støtter dig i at nå dine personlige og faglige mål – men det er dit eget ansvar at gøre drømmene til virkelighed.
Novo Nordisk behandler sine medarbejdere godt. Det har vi ry for. Som elev får du adgang til en række medarbejdergoder, lige fra flekstid til fritidscenter.
Først og fremmest får du en grundig faglig uddannelse. Den giver dig et godt afsæt, hvad enten du bliver hos os eller søger videre. På nuværende tidspunkt får en væsentlig del af vores elever et job i Novo Nordisk efter endt uddannelse.
Du udvikler dig også som person. Vi giver dig ansvar og lytter til, hvad du siger. Du arbejder på lige fod med dine kolleger. Og vi respekterer dig som den, du er.
Med flekstid får du mulighed for at få indflydelse på fordelingen af dine 37 timer om ugen. Du har en uges feriefridage og kan få betalt frihed ved eksaminer. Novo Nordisk i Bagsværd og Kalundborg har fritidscentre med tilbud om sport, motion og socialt samvær i cafeen efter fyraften.
Vi har vores eget sundhedsprogram, NovoHealth, hvor du bl.a. kan få lagt et sundhedsprogram og deltage i en masse sportsaktiviteter, for eksempel Novo Nordisk-løbet rundt om Bagsværd Sø eller vores eget Novo Nordisk-"Vild med dans".
Arbejd med opstilling, programmering og indkøring af anlæg samt vedligeholdelse, reparation og udvikling.
Tror du, at du skal lave kantinemad, så tro om. Vores kokke forkæler gæsterne på slottet Hvidøre.
Kast dig over at dreje- og fræse, håndslibe, programmere og at betjene CNC-styrede maskiner.
Vores dyrepassere tager sig af pasning og pleje. De følger dyrene i forsøgene og sørger for, at de har det godt.
Tjek motorer, maskiner, lysinstallationer og meget mere for at sikre, at det hele fungerer, som det skal.
Som klejnsmed bliver det din opgave at vedligeholde de procesanlæg, som andre er så afhængige af.
Novo Nordisk
Novo Nordisk, som har hovedsæde i Danmark, beskæftiger omkring 42.000 medarbejdere i 77 lande og markedsfører sine produkter i flere end 165 lande
Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som igennem mere end 90 år har stået for innovation og lederskab indenfor diabetesbehandling.
Novo Nordisk
Ørestads Boulevard 108
2300 København S
T: (+45) 80 20 02 40
E: hhan@novonordisk.com
W: novonordisk.dk