Klar på en hverdag med idræt
Er du klar på en hverdag med idræt, udfordringer og masser af oplevelser? Hvor du opdager nye sider af livet, af dig selv og af andre?
Det, der altid har været kendetegnende for Vejle Idrætshøjskole er, at det er en højskole for alle, der er interesseret i idræt. Det er et sted, hvor eleverne er blevet bevæget både fysisk og mentalt, og hvor lysten til at forstå livet og dets udfordringer er blevet pirret, og hvor eleverne er blevet klogere på sig selv og andre.
Idræt Vejle
Det får du på Vejle Idrætshøjskole i et fællesskab med en masse andre unge, som kan lide en aktiv hverdag. Vi tør godt love dig et uforglemmeligt ophold med masser af idræt, energi, oplevelser, sammenhold og hygge.
Der er garanti for udfordringer, sved, ømme muskler, gode grin, adrenalin, inspirerende inputs, fester med gang i, udlandsrejse og gode venner, der kan vare for resten af livet. Rammerne for opholdet er sat, så det kan blive en lege- og øveplads for livet, hvor du har rig mulighed for at prøve dig af og blive klogere på dig selv, på andre og på dine fag.
Et højskoleophold på Vejle Idrætshøjskole skal være en oplevelse for livet. Derfor er det vigtigt for os, at vi også flytter højskolen ud i verden og udfordrer holdet i andre rammer. Vi har både fælles rejser for alle, og så har vi nogle specialrejser for dem, der vælger det. Alle skal ud at rejse.
Hør om tidligere elevers oplevelse på Vejle Idrætshøjskole.
Et godt liv handler om at kunne engagere og involvere sig i andre mennesker - i arbejdsrelationer såvel som private. Derfor har vi på højskolen fokus på at udvikle dine sociale kompetencer gennem idræt, sport og motion.
Alle fag undervises af lærere med lang erfaring inden for faget. Nogle også som trænere eller udøvere på rigtigt højt niveau. Det er lige meget, om du er nybegynder eller øvet. Alle undervisere er gode til at tilpasse undervisningen, så det passer dit niveau.
Håndbold, Basketball , Fodbold , Coerverfodbold, Fodboldakademi , Volleyball , Tennis, Badminton & rackets sports , Adventure 360 , Adventure race , Outdoor Energy , Maraton & triatlon , Vandsport , Ski , Fitness 360 , Indoor cycling/pump/boksning, Aerobic & fitnessdance , Dance , Styrketræning .
Politi, International class , Fitnessinstruktør , Ernæring & forbrænding , Musik , Friluftsliv, Idrætspsykologi , Body & mind , Personlig power , Teamplayer .
Du kan frit vælge at sammensætte dine yndlingsfag på kryds og tværs af idrætsfagene. Det vil sige, at du enten specialiserer dig i en bestemt retning eller får lov at prøve en masse forskellige idrætter, hvad enten du er nybegynder eller erfaren udøver. Der er mulighed for at tage forskellige certificerede instruktør- og trænerkurser.
På Vejle Idrætshøjskole dyrkes idræt i høj grad, men der fokuseres også på stimulering af hjernen.
Du får lov at dyrke rigtigt meget idræt. Men vi tilbyder også stimulering til hjernen. Du vælger kompetencegivende fag, som du følger 6 timer om ugen, der giver dig personlige kompetencer til dit fremtidige arbejdsliv, virke i foreningslivet eller til livet generelt.
Endelig har vi også en række højskolefag og nogle inspirationsvalgfag, som giver dig mulighed for at dyrke eller opdyrke en ekstra interesse. Det kan fx være guitar, kor, band, politik, design, engelsk eller foto. Sport og idræt er vores udgangspunkt på Vejle Idrætshøjskole. Men i kombination med vores andre kreative og tankevækkende fag sørger vi for at stimulere både krop og hjerne.
Med Vejle Idrætshøjskoles unikke placering lige ud til Nørreskoven og tæt ved Vejle Fjord har vi selvfølgelig en lang række spændende og udfordrende fag på programmet inden for Outdoor-området. Der er både fag for dem, der er til fysisk træning med naturen som træningsrum, eller dem der er med på frisk luft og oplevelser i naturen. Skynd dig at læse mere om alle de spændende fag.
Har du lyst til at udforske fitnessverdenens mange træningsformer? I Fitness 360 kommer vi hele vejen rundt - fra styrketræning til alle mulige forskellige former for holdtræning som EFFEKT/pilates, store bolde, redondobolde og meget mere. På Vejle Idrætshøjskole er udgangspunktet funktionel træning. Vi underviser ud fra devisen om, at muskeltræning er mere en blot styrke - det er også funktionalitet, balance og stabilitetstræning.
For dig der er interesseret i boldspil. Du får mulighed for at prøve en lang række forskellige boldspil. Du får bedre teknik og en øget taktisk forståelse, og du vil komme til at afprøve dig selv som træner.
Vi vil gerne under opholdet prøve at give dig et indblik i livet som politibetjent. Vi har et godt samarbejde med Vejle Politi og Politiskolen i Brøndby, hvilket hvert semester hjælper med at give dig indblik i politiets hverdag. Du møder også tidligere elever på Vejle Idrætshøjskole, der er kommet ind til politiet.
Vejle Idrætshøjskole
Højskolen har ændret sig meget gennem tiderne, men idrætten har altid været i højsædet. Det, der altid har været kendetegnende for Vejle Idrætshøjskole er, at det har været en højskole for alle, der var interesserede i idræt. Det har været et sted, hvor eleverne er blevet bevæget både fysisk og mentalt, og hvor lysten til at forstå livet og dets udfordringer er blevet pirret, og hvor eleverne er blevet klogere på sig selv og andre.
Det får du på Vejle Idrætshøjskole i et fællesskab med en masse andre unge, som kan lide en aktiv hverdag. Vi tør godt love dig et uforglemmeligt ophold med masser af idræt, energi, oplevelser, sammenhold og hygge.
Vejle Idrætshøjskole
Ørnebjergvej 28
7100 Vejle
T: (+45) 75 82 08 11
E: kontor@vih.dk
W: vih.dk