top
.

PÅ MISSION VED VERDENS ENDE

I Grønlands nordøstlige hjørne patruljerer en gruppe mænd og et hold slædehunde. Her skal de i over to år klare sig selv i en af verdens koldeste og mest øde egne. Det kan man, ifølge siriusmanden Frederik Oxlund, godt blive afhængig af.


Slædepatruljen Sirius

Det er verdens smukkeste arbejdsplads”, siger Frederik, som kørte med Slædepatruljen Sirius fra juli 2012 til august 2014. For ham var det en livsdrøm, der gik i opfyldelse. ”Jeg har drømt om at blive en del af Slædepatruljen Sirius siden folkeskolen. Nu er jeg 26 år, og jeg har udlevet det største eventyr, man kan forestille sig.

Frederik Oxlund

Patrulje på den yderste grænse

Formålet med Slædepatruljen Sirius er at patruljere og opretholde suverænitet ved Grønlands grænse. En del af året bor man på Forsvarets faste base, og i andre måneder patruljerer man med hundeslæde sammen med en makker, som er det eneste menneske, man ser i 5-6 måneder.

Man kan ikke bare ringe efter hjælp i Grønlands nordøstlige hjørne. Derfor skal man være sin egen læge, tandlæge, håndværker, dyrlæge, skrædder og kok. På uddannelsen har vi både svejsekursus, dyrlægefag, et ophold på Suhrs Husholdningsskole og træning af andre færdigheder, der er nødvendige for at overleve i Arktis

Frederik Oxlund

Jeg kan overleve overalt

Vi er taget af sted for at opleve noget ekstremt, og vi er trænet på en måde, så vi ved, at vi kan klare os”, fortæller Frederik, der er overbevist om, at han kunne overleve alle steder på kloden. ”Jeg ved, hvad der skal til for at opretholde livet, når man er overladt til sig selv. Det er bare på rygraden. Når du har fået en base, skal du have mad, når du har mad, skal du kende omgivelserne, når du kender omgivelserne, skal du forudsige de næste udfordringer osv.

Fakta

Slædepatruljen Sirius er en militær specialenhed med 12 personer og ca. 90 hunde, som er udstationeret i det ubeboede Nordøstgrønland.


Adresse
Danneskiold samsøes Allé 1, 1434 København K

Følg os
Forsvaret


Læs også om Sprogofficeruddannelsen

Camilla kunne ikke et ord russisk, men sprogofficer-uddannelsen åbnede døre til en helt anden verden.