top
.

RUC-STUDERENDE HJÆLPER ALLERGIKERE

Innovativ studerende på Social Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet har udviklet en app, der skal gøre det nemt at invitere allergikere på middag.


Hvorfor søgte du ind på RUC?

En stor del af den danske befolkning skal hver eneste dag overveje risikoen, inden de putter mad i munden. Konsekvenserne ved at indtage fx mælk, soja, gluten eller æg kan være helt uoverskuelige. Derfor kan det at blive inviteret på mad af venner og bekendte være forbundet med stress og angst i stedet for at være en glædelig begivenhed. Det oplever den 26-årige italienske Sara Lisot, der er kandidat-studerende på Social Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet. Hun lider selv af svær glutenallergi.

Der er nogle ting, som kan være svære at undgå. For nogle med allergi og fødevareintolerance betyder det, at de helt undgår at spise sammen med andre eller takker nej, når kollegaer har kage med.«

siger Sara

Derfor bruger hun nu de værktøjer, hun har fået på sit studie, til at skabe en såkaldt ’social virksomhed’, der skal gøre tilværelsen nemmere for allergikere og deres bekendte. Omdrejningspunktet er en kogebogsapp, der udskifter de ingredienser, som den allergiske ikke kan tåle med alternativer.

Hvis du skal have en allergiker til middag, sender allergikeren sin profil til din app. Ud fra profilen kan app’en så se, hvilke ingredienser der skal undgås og foreslå alternativer,«

siger Sara Lisot

I hendes tilfælde betyder det, at hvis hun bliver inviteret på spaghetti med kødsovs, vil app’en advare mod pasta med gluten og linke til steder, hvor man kan købe glutenfri pasta. Men den udskifter ikke bare de farlige ingredienser med alternativer. Ud fra allergikerens profil, kan værten se, hvordan maden skal behandles for at undgå en farlig, allergisk reaktion.

I mit tilfælde betyder det fx, at gaflen, man tager pasta med, ikke må komme i kontakt med pasta, der ikke er glutenfri,«

siger Sara.

Fakta

Hvad er Social Entrepreneurship and Management? På uddannelsen lærer de studerende at udvikle nonprofit-innovationsvirksomheder, som er målrettet integration af socialt udsatte grupper. I Danmark er TV Glad, hvor udviklingshæmmede arbejder, et eksempel. Social Entrepreneurship and Management er en international kandidat-uddannelse på Roskilde Universitet, der henvender sig til både danske og internationale studerende.

Studiet giver værktøjer til innovation

Ideen til app’en opstod, da Sara kom til Danmark for halvandet år siden. Hun oplever, at folk i Italien er mere oplyste omkring allergi end i Danmark, og mener at de danske myndigheder overser problemet. En fjerdedel af befolkningen i den vestlige verden lider af en eller anden form for allergi. 

I Danmark drejer det sig om over en million. En del af dem er allergiske eller intolerante over for fødevarer. Derfor mener Sara, at app’en har et meget stort potentiale på verdensplan.

De fleste danskere betragter allergikere som helt normale mennesker uden et handicap. Men vi har nogle store problemer, som besværliggør hverdagen. Min app er en simpel og socialt innovativ idé i et marked, der er i eksplosiv vækst,«

siger Sara.

Sammen med en studerende fra CBS arbejder hun på projektet sideløbende med studiet. Hun bruger mange af de værktøjer, som hun har lært på studiet.

Jeg har bl.a. lært at udfærdige en forretningsplan, arbejde med forretningsgrundlag og analysere brugergrupper. Men først og fremmest handler studiet om at skabe innovation, og det bruger jeg her,«

siger Sara.

Sara håber at kunne få kapital fra fødevareindustrien, ernæringsorganisationer og sundhedsmyndighederne. I første omgang er hun ved at rejse 25.000 kroner til at udvikle en simpel prototype, som hun kan vise til potentielle investorer. Den færdige app vil koste 400.000 kroner at udvikle.

Adresse
Universitetsvej 1, 4000 Roskilde

Website
ruc.dk

Læs mere
RUC

Følg os
RUC


Læs også om at blive social entreprenør på RUC!

Sociale entreprenører kan lede komplekse forandringsprocesser og bidrage til udviklingen af nye velfærdsløsninger gennem socialt iværksætteri, nytænkning og evnen til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt.