top
.

UDDANNELSE I EN ANDEN LIGA

Jacob Løve Johansen, junior lønkonsulent, startede i Visma som nu hedder Azets for snart 3 år siden, på sin 25 års fødselsdag


Før jeg startede i Azets, arbejdede jeg et par år, men havde besluttet at blive student for at få et bedre udgangspunkt for en fremtidig karriere. Jeg valgte handelsgymnasiet, da jeg er stærkest til virksomhedsøkonomi, afsætning og marketing. 

Turning point for mig var helt klart på 3. år, da Azets kom ud og underviste en dag på skolen! Azets var ude med 3 undervisere og gennemgik en kundecase fra deres hverdag. Vi skulle blandt andet behandle bilag og tage stilling til momsen. Jeg havde aldrig hørt om Azets før, men var ikke i tvivl; det var præcis det, jeg ville arbejde med fremadrettet! 

Jeg synes, det lød rigtigt spændende at blive konsulent og arbejde med løn, regnskab og rådgivning for mange forskellige kunder. Så jeg søgte ind som trainee. Og så gik det stærkt – jeg blev tilbudt jobbet allerede til samtalen og sagde selvfølgelig ja. Og så fik jeg også mulighed for at starte HD med det samme, selvom Azets normalt anbefaler, at man venter et år med at gå i gang. 

At starte i Azets var hårdt! Intro-ugen bestod af nogle lange dage, men samtidig virkede de andre nye trainees super fine, og det var fedt, at Azets var så velorganiseret og har så flotte rammer. Første år sad jeg med bogføring, regnskab og rådgivning for to store b2b kunder. Andet år rykkede jeg til lønafdelingen. Men allerede efter 3 måneder blev jeg ”sendt ud” til en kunde. Det betød, at jeg fysisk skulle sidde ude hos en af vores kunder og indgå i deres organisation. Jeg kom til at sidde med et premium brand hos IC Group. Det var superfedt og meget udviklende!

Fakta

Kunder: Azets har ca. 380 kunder inden for inkasso, ca. 1.000 kunder inden for bogholderi og regnskab og ca. 600 kunder inden for lønadministration.

Lokationer: Azets har kontorer i Herlev, Odense og Kolding. 

En investering i fremtiden Azets ansætter årligt 10-15 elever og trainees inden for økonomi og løn. Målet er helt klart at fastansatte flest muligt efter det to-årige uddannelsesforløb. 

Ikke for at prale, men her er vores tal 

  • + 6.452.354.000 NOK omsætning i 2013 
  • + 1.000.000 mennesker er dagligt i berøring med Azets 
  • + 670.000 kunder hos Azets
  • + 6.100 ansatte
  •  + 100 kontorer 
  • + 16 % årlig gennemsnitlig vækst i omsætning siden 2009

Nu sidder jeg i vores Nordic Payroll Team og laver løn for vores internationale kunder. I hverdagen tænker jeg ikke over tallene, men jeg laver faktisk løn for mange millioner kroner om måneden! 

Det er fedt at være i Azets, fordi det er nemt at danne relationer med alle de andre unge. Vi arbejder godt sammen, og flere ses også efter arbejdet. Her er altid mulighed for sparring – der er altid en kollega, som griber bolden, og jeg får hurtigt svar, hvis der er noget fagligt, jeg gerne vil vende. Konsulentrollen er fed, fordi jeg kan give god service til mine kunder – jeg er ikke bare en administrativ omkostning, men konsulent, som giver gode råd til driften og får positiv feedback fra mine kunder. Jeg har cirka 25 kunder i min egen portefølje. Jeg har lært flere forskellige økonomi- og lønsystemer end jeg ville i en mere almindelig virksomhed. 

Lige nu har jeg fuldt fokus på at lære hele området fra bunden. Der er ikke plads til sløseri. Fremadrettet har jeg netop fået mulighed for at blive underviser. Det betyder, at jeg selv skal udarbejde undervisningsmateriale og undervise både internt, men også ude på de skoler, vi samarbejder med. Det glæder jeg mig til at komme i gang med! 

Jeg kan godt lide, at jeg selv kan påvirke min karriere og at der hele tiden opstilles nye realistiske mål, som giver mig endnu flere kompetencer. 

Mit bedste råd til kommende trainees er, at de skal være nysgerrige, hjælpsomme og fleksible. Med den rette indstilling er det altså muligt at komme rigtigt langt!

Adresse
Lyskær 3, 2730 Herlev

Website
azets.dk

Læs mere
Linkedin

Følg os
Azets