Bliv trainee hos
Start din karriere i revisionsbranchen som trainee hos Redmark
Det er Redmarks ambition at markere os som dem, der tilbyder den bedste rådgivning – baseret på stærke faglige og forretningsmæssige kompetencer. Redmark er en attraktiv arbejdsplads, hvor opgaver løses af medarbejderne i fællesskab i et professionelt, men samtidig uformelt miljø
Revision Medium size Hele landet
Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomhed er Redmark en moderne, effektiv og dynamisk virksomhed.
Vi er landsdækkende og har kontorer i Aalborg, Aarhus og København. Mere end 200 medarbejdere arbejder hver dag på at skabe værdi for vores kunder.
Det er Redmarks ambition at markere os som dem, der tilbyder den bedste rådgivning – baseret på stærke faglige og forretningsmæssige kompetencer. Vi vil være markante. Gøre en forskel for vores kunder. Efterlade et tydeligt aftryk. Som dem, der kombinerer topkvalificeret økonomisk rådgivning med menneskelighed og nærvær. Vi vil være lige så kompetente som de største og lige så nærværende som de mindste.
Vores kernekompetencer er revision, regnskab, rådgivning, skat og moms. Blandt vores varemærker er et engagement ud over det sædvanlige. Vores kunder er ikke blot et nummer i rækken. I Redmark har vores kunder krav på den bedste løsning hver gang.
Vi kan tilbyde dig en unik traineetid, hvor du sammen med andre unge kollegaer vil opleve et fantastisk sammenhold i de bedste rammer og møde nye udfordringer hver eneste dag.
Læs om mere om Sille, Nicklas og Christians erfaringer som trainees i Redmark og lad dig inspirere.
Læs hele artiklenI Redmark handler vi ud fra et stærkt værdisæt som fortæller, hvem vi er, og hvordan vi behand - ler hinanden. Vores værdier er vigtige i forhold til hinanden, men også i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere. De grundlæggende værdier i Redmark kan koges ned til fire ord: Engageret, kompetenceorienteret, forretningsorienteret og nærværende.
Redmark er en videns- og karrierevirksomhed med store muligheder for dig, men vi stiller også krav. Din karriere er nemlig også dit ansvar. Redmarks succes, og ikke mindst vores kunders, afhænger af vores medarbejdere, så vi tager din udvikling seriøst.
Vi udarbejder en individuel uddannelsesplan, som følger dig gennem de første to år. Formålet er at sikre, at der skabes det mest optimale samspil mellem såvel din teoretiske uddannelse som din praktiske uddannelse. Vi følger løbende op på uddannelsesplanen, så vi ved, at du udvikler dig i den rigtige retning.
Under uddannelsen vil du som revisortrainee hos Redmark arbejde med bogføring, regnskabsudarbejdelse, moms og skat, revision, virksomheds- økonomi og en lang række forskellige opgaver inden for revisionsfaget. Arbejdet omfatter både opgaver på kontoret og hos kunder. Du kommer til at rådgive en bred vifte af kunder, hvilket giver en stor berøringsflade med alle typer virksomheder.
Allerede fra din første arbejdsdag bliver du tilknyttet en coach, som vil sikre at du kommer godt i gang, og er din faglige og sociale kontaktperson de første år. Din coach vil desuden dele ud af sin erfaring og viden samt støtte dig gennem de første 2 år.
Når det kommer til valg af uddannelse, er der mange veje at gå, og det kan være svært at vælge. Har du interesse for tal, og vil du samtidig gerne have kontakt til mennesker, så er en traineeplads hos Redmark et valg, som baner vejen for en spændende karriere med masser af muligheder.
Revisortrainee? – Det lyder kedeligt! Sidder man ikke bare bag et skrivebord og taster nogle tal ind på en lommeregner?
For nogen lyder revisionsbranchen som et tørt og kedeligt fag, men vores trainees ved bedre. Siden de blev ansat som revisortrainees hos Redmark, har der været fart på.
Med 3 forskellige uddannelsesmæssige baggrunde fortæller Mads Dalfoss, Christian Holm Jessen og Sille Johanne Poulsen om deres hverdag, hvordan de oplever at have ansvar for kunder, fællesskab med kollegerne, og hvordan de navigerer mellem skole og arbejde.
Som trainee i Redmark kan du se frem til et job med udfordringer samt muligheden for at skabe den karriere, du altid har drømt om. Uanset om du vælger at fortsætte hele vejen til statsautoriseret revisor eller om du om nogle år vil prøve noget andet, vil du få et CV, som andre kun drømmer om. Det er sådan et drømmejob, vi giver vores trainees i Redmark – og hvis vi selv skal sige det – så kan ingen gøre det bedre.
Du vil som trainee hurtigt få både ansvar for kunder og opgaver. Vi tror på, at du ved at gøre dine egne erfaringer får oparbejdet den største ballast til at skabe en karriere. Opgaverne i hverdagen er den vigtigste del af din uddannelse. Gennem praktisk arbejde bliver du rustet til at stå på egne ben, og der går ikke lang tid før, du selv har ansvaret.
Vil du med på næste hold?
Hvert år pr. 1. september ansætter Redmark i gennemsnit 15 trainees til vores kontorer i Aalborg, Aarhus og København. Læs mere her og hold øje med, hvornår vi søger revisortrainees igen.
Det er Redmarks ambition at markere os som dem, der tilbyder den bedste rådgivning – baseret på stærke faglige og forretningsmæssige kompetencer. Vi vil være markante. Gøre en forskel for vores kunder. Efterlade et tydeligt aftryk. Som dem, der kombinerer topkvalificeret økonomisk rådgivning med menneskelighed og nærvær. Vi vil være lige så kompetente som de største og lige så nærværende som de mindste.
Redmark
Dirch Passers Allé 76
2000 Frederiksberg
T: (+45) 98 18 33 33
E: mkr@redmark.dk
W: redmark.dk