Marc Hansen valgte at tage et halvt år ud af kalenderen, for at blive skiinstruktør i Canada med Snowminds, som bød på meget mere end han regnede med.
Efter en brag kamp på 2 måneder er det endelig så småt ved at gå op for mig, at jeg ikke længere er omgivet af de canadiske bjerge, et fantastisk hold skiinstruktører og slush-ice sne til ørene.
Canada var fantastisk! – Meeen der er vel en grund til, at det hænger sammen med et andet kontinent?
Min plan med at tage en sæson i Canada gav mig nemlig samtidig muligheden for at opfylde min store drøm om en rundrejse i Amerika! Med en måned tilbage, begyndte det så småt at gå op for mig, at sæsonen var begyndt at spille på sidste vers og straks skulle vi til at planlægge vores tur.
Der var ikke specielt meget arbejde på skiskolen de sidste 3 ugers tid, da størstedelen af den gruppe gæster, der normalt besøgte ressortet mere eller mindre var vendt tilbage til deres hverdag. Det var simpelthen sådan en skam, når nu det var der, der var de mest massive snefald… Jamen så er der jo ikke andet for end at stå max på ski, gå i byen og bare generelt komme hinanden ved.
De sidste 3 uger fløj af sted, men det var tydeligt, at foråret var på vej. Så NU skulle vi altså videre!
Den 1. april satte Søren, Oskar og jeg kursen mod USA, på en måneds road-trip. Vi havde forinden bygget den bil, som vi købte i starten af sæsonen sammen med nogle af de andre danske drenge.
Den var bygget således, at vi havde mulighed for at overnatte i den. Udover det, indrettet med en tagboks med alt vores skiudstyr, hvis nu der skulle være sne i nærheden af vores rute.
Med 2 nyindkøbte gasblus var der faktisk ingen grænser for gastronomiske erfaringer på diverse restpladser og parker.
Selve ruten havde været under planlægning i lang tid, og det var egentlig først i mere eller mindre sidste øjeblik, vi var 100% fastlagt på, hvor turen skulle gå hen. Men det nåede vi da at ændre en små 800 gange undervejs.
For at få så meget muligt ud af turen, var programmet forholdsvis tæt pakket. På den første dag gik turen til Vancouver. Lige præcis dén dag, var der ekstra tæt pakket i bilen, da vi også havde fire sommerdæk med, da vi trods alt, skulle til at bevæge os ned af vestkysten, hvor temperaturene lå omkring de 20-30 grader. Derefter gik turen op på den imponerende Vancouver Island, som helt sikkert, med lidt mere grundig planlægning, er værd at bruge mere end 2 dage på. Efter Canada gik turen mere eller mindre stik syd.
På hele turen ned af Vestkysten fulgtes vi med fem andre danskere, som vi enten var blevet uddannede med, eller havde boet med I Sun Peaks. Helle, Maika, Emilie, Tobias og Sebastian. Udover, at vi til tider brugte en del tid på at finde hinanden i de forskellige byer, hvis nogen var kørt i forvejen, ja så var det en kæmpe succes at følges så mange ned gennem det storslåede land USA. Hurra for intetnettet på McDonalds og Wal-Mart.
Efter Victoria, Portland, San Francisco, Yosemite National Park og Los Angeles, var vi lidt over halvvejs inde i vores roadtrip, og vores evner til ikke at bruge alt for meget tid, når der skulle findes en parkeringsplads hvor vi kunne overnatte i bilerne, var efterhånden så gode, at man skulle tro, at vi ikke havde lavet andet hele sæsonen.
Efter en hæsblæsende tur i den amerikanske forlystelsespark Six Flags i Los Angeles, var der endnu engang tid til at skulle sige farvel til de andre. Et underligt øjeblik, som medførte, at vi bookede en måned forkert på det Hotel vi skulle bo på dagen efter i Las Vegas. Godt man så har en bil man kan sove i.
Turen på Route 66 var egentligt hurtigt overstået, Besøget i Oklahoma aflyste vi, efter vi havde sovet 4 timer til middag på en parkeringsplads, efter at havde kørt hele natten, for så, at vågne op til stormflod
Dagene i Washington, D.C. var pakket med ren turisme, som blandt andet bød på besøg på diverse museer, den klassiske gåtur rundt mellem de forskellige mindesmærker og så en eksklusiv tur i ’The White House Garden’. Som resten af sæsonen, gik dagene på Roadtrippet imponerende hurtigt. Efter Washington, D.C var det New York og Vermont der stod for skud. Med en lejlighed på midten af Manhattan, blev de mest fremtrædende seværdigheder I New York også klaret på et par dage, således at der ligeledes var tid til at lave ingen ting i den storslåede Central Park. Inden vi fik set os om, havde vi skaffet os af med bilen hos en lokal autoforhandler, booket transport til lufthavnen og alt vores bagage lå pakket i henholdsvis vores fat-bags og high-rollers. Og hvad der føltes som få øjeblikke efter, stod vi tilbage i København, hvor det hele startede 6 måneder tidligere.
Det at havde været med Snowminds på sæson har været helt vildt fedt! Man kan sige, bare generelt at komme ud og væk fra de vante omgivelser og prøve noget nyt, kan man jo gøre på mange måder. Og jeg tror, at hvad enten man gør det sammen med et firma som Snowminds eller andre firmaer som arrangerer højskoleture, eller tager ud på egen hånd så vokser man vildt meget af det. Snowminds har for mit vedkommende været helt perfekt, da jeg for det første, godt kunne lide at stå på ski, og for det andet, ingen ide om, hvordan jeg skulle komme afsted som instruktør på egen hånd. Ligeledes har det været super givende at arbejde i udlandet og derved også få internationale bekendtskaber som man senere kan trække på, hvis der bliver behov for det, har været med til at gøre det hele meget federe.
Selvom der er stor forskel på på Canada, Japan og Østrig, hvad angår skiløb, kultur osv. så er man garanteret at få en super fed tid. Forudsætningerne er der i hvert fald, og så handler det i sidste ende om, hvor meget man selv gider investere i det.
Adresse
Refshalevej 163A, 1. sal
1432 København K
Website
snowminds.dk
Læs mere
Futurebirdprofil
Følg os
Snowminds
Malou Nielsen har været en tur i Japan med Snowminds. Læs med og find ud af, om det er noget for dig med en tur til Japan som skiinstruktør.