På Idrætshøjskolen Sønderborg har vi rekordtilmeldinger til efterårsopholdet og ligeledes ser det ud med forårsopholdet 2020 – det skyldes måske det fællesskab og den rutsjebane af oplevelser eleverne omtaler højskoleopholdet til at være. Den svedigste tid, som Drengene fra Angora sang.
Det klassiske spørgsmål nærmer sig; hvad skal der ske efter gymnasiet? Sabbatår? For flere og flere unge står det i sabbatårets tegn og evt. et højskoleophold, fyldt med forventninger, fordybelse, fællesskab og fremtidsperspektiver. Det har de seneste 10-12 år været med jævn stigning i elevantallet på de godt 70 folkehøjskoler i Danmark (pressechef Højskolernes Forening Andreas Harbsmeier). Idrætshøjskolen Sønderborg er derfor ikke kun de eneste der oplever sus og dus i tilmeldinger.
Der kan være mange årsager til denne fremgang, men en fornemmelse i Folkehøjskolernes Forening er at flere unge i højere grad søger et fællesskab og en dannelsesvej. Det handler ikke bare om at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet, men også om at lære noget af lyst.
Men hvad er et højskoleophold? Hvad betyder det at gøre noget for sig selv? At ta’ på højskole. En givende tid med plads til at nyde nuet og samværet? Samvær?
Det samvær, der opstår ved at spille, sove, spise, feste og følge selvvalgte fag og idrætsgrene sammen med 140 andre unge mennesker. Vi kender det fra efterskolen, det er ret sjovt!
Mest på grund af dit selvvalgte skema, der er indrettet, så du er social med de øvrige på højskolen og får den fedeste undervisning.
Højskole er det vildeste, det fedeste, det rigtigste; ”som en rutsjebane, fyldt med loops og flotte udsigter."
Emil, elev 2019Betyder det så at der er fordybelse i læringen? Eller individet; nysgerrigheden? Dannelsen før ud(dannelsen). Med det rekordantal af elever vi har på IHS, er der plads til diversitet, og fordybelse. Der er tid og rum til at skabe refleksion, i vores helt fantastiske omgivelser.
Vores fag udvikler den fysiske form, mentaliteten – os som mennesker, og så er det ret fedt at Kitesurf er et fag.
Vi udnytter og investerer i vores fysiske rammer, så de interagere med den idræt vi kan. Det kan mærkes allerede ved en rundvisning
Når vi fortæller om et ophold på IHS er det ofte at ordet fællesskab dukker op. Det er netop det fællesskab, som er helt ubeskriveligt – det skal opleves!
Fællesskab er en følelse, der opstår når vi kigger hinanden i øjnene. Omgivet af den rene natur, er vi næsten i ekstase, vi er i et med os selv, hinanden og verden; dét er en følelse af fællesskab. Vi har selv valgt at være her, valgt fællesskabet og hinanden til, og dertil følger det forpligtende fællesskab. Det spejl vi hver især ser ind i, for at vi alle kan udvikle en reel selvforståelse.
Vi er på højskole til rådighed for hinanden. Det er vores ramme for et forpligtende fællesskab, der ofte er båret af en fælles kærlighed; til sport, hinanden, kage og IHS.
Står du stadig tilbage med, hvad er højskole så? Hvad med Idrætshøjskolen Sønderborg? Hvad får du ud af det, hvilken uddannelse? Det abstrakte svar ryger tilbage til (ud)dannelse!
Vi ser højskoleopholdet som et individuelt valg, der gavner din fremtid. Du får lov til at udfordre dig selv med fysiske og mentale situationer du aldrig før har været i.
En højskoleoplevelse kan give et fremtidsperspektiv og 140 helt forskellige venner for livet - på Idrætshøjskolen Sønderborg.
Alle har fortjent et ophold på IHS, der kan beskrives som: ”Højskole er som en krammer, der aldrig giver slip."
Rasmus, elev 2019Det er svært at forestille sig, hvad et højskoleophold egentlig er og hvilke mennesker der kommer til at blive en del af dit liv mens du er på højskole. Med bloggen prøver vi at give dig et indblik i den mangfoldighed af spændende personligheder, der venter dig på IHS, gennem inspirerende fortællinger fra vores nuværende elever