top

Artikel Dansk Studie Center (2019)

.

"DET ER FØRSTE GANG JEG SKAL REJSE ALENE 

PÅ EGEN HÅND" 

Camilla havde altid været den stille pige i gymnasiet. Især når hun skulle række fingeren op. Hun havde da slet ikke forestillet sig at stå i lufthavnen i sit sabbatår. Med en flybillet til den anden side af jordkloden og 30 fremmede mennesker... så hvorfor gjorde hun det alligevel?


"JEG KOMMER TIL AT SAVNE JER SÅ MEGEEET"

Camilla begraver ansigtet i de bløde puddelkrøller. Hendes to hunde er faktisk det sværeste at skulle sige farvel til. Men kufferten er pakketog nu er der ingen vej tilbage.

VILDT FREMMEDE MENNESKER

Indtil i dag har 20-årige Camilla brugt sit sabbatår på et lidt halvmørkt lager. Men nu ændrer alting sig. Hun har nemlig sparet nok penge sammen til sin drømmerejse, og de næste to måneder skal hun på Højskole i Udlandet. Japan, Australien, Bali og Giliøerne venter.

”Det er første gang, at jeg skal rejse uden mine forældre. Sådan på egen hånd. Men det har virkelig været en stor beslutning for mig. Det har i hvert fald krævet noget mod at tage af sted i så lang tid med vildt fremmede mennesker.”

Fortæller, Camilla 

JEG HAR EN MISSION

Da hun krammer sine forældre farvel, er det ikke kun hjemveen, der giver sommerfugle i maven. Camilla har nemlig også givet sig selv en mission.

           

          ”Jeg er ret genert, så i  større forsamlinger er det tit mig, der står i baggrunden og lader de andre tage initiativ til ting. Jeg er ret bange for at sige noget            forkert, og har ikke rigtig haft selvtillid nok."  

          ”Men jeg håber virkelig, at denne her rejse kan udvikle mig. Så jeg har givet mig selv en udfordring. Inden rejsen er slut, skal jeg have lært at turde være            lidt mere ”på” foran andre mennesker.”

          Fortæller, Camilla

FAST FORWARD

Camilla ved det ikke selv endnu, men lige om lidt danser hun rundt på stranden til den smukkeste solnedgang.Selvom hun ikke kan koge et æg, lærer de lokale balinesere hende lige om lidt at lave mad med både kokos og dragefrugt.

Hende den mørkhårede, hun smilede akavet til første dag i lufthavnen, bliver hende, Camilla får sværest ved at give slip på, da de krammer farvel igen samme sted 2 måneder senere. Og lige om lidt gør hun det, hun aldrig troede var muligt, når hun stiller sig op og snakker foran en japansk skoleklasse.

Vil du med i kufferten og se, hvordan Camillas eventyr ender? Så hop ind og følg hende i YouTube-serien ”Mere end bare en rejse”. Her kommer du med på op- og nedturene. De inderste tanker og oplevelser, når Camilla og Magnus rejser verden rundt på Højskole i Udlandet.

Adresse
Hejrevang 11, 3450 Lillerød