Læs de to historier fra tidligere guider og lad dig inspirere til at begynde dit eget eventyr som guide.
Mike fra Juelsminde tog på rejseguide-skole og er nu klar til at indtage verden
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg allerede er blevet spurgt om det ikke var fedt bare at feste løs i fem uger og prøve nye drinks”.
22-årige Mike Reedtz Jensen er tilbage i barndomsbyen Juelsminde efter fem uger under sydens sol i Spanien, men han må skuffe vennerne med, at nonstop party og alkohol faktisk ikke fyldte forfærdeligt meget under hans ophold i Costa Brava.
Mike har nemlig valgt en lidt alternativ måde at uddanne sig på. Efter en tid som lagerarbejder og et weekendjob som bartender i Horsens, kunne han ikke længere blive i den delelejlighed han boede i i byen, og så mente han, at det var tid til at prøve noget nyt. Fra bekendte havde han hørt om muligheden for at uddanne sig til rejseguide, og med lidt penge til gode hos skattefar og tilbagebetaling af indskuddet i lejligheden som økonomisk grundlag, meldte han sig på den uafhængige rejseguideskole ’Service og Co’, der hvert år leverer mange hundrede nyuddannede guider til skandinaviske rejseselskaber.
Det blev lidt af en øjenåbner og en helt anden læringsoplevelse, end det Mike kendte fra sin tidligere skolegang.
Det var helt vildt så hurtigt 86 mennesker forvandles til en stor familie, og hvor tæt man kommer ind på livet af de andre,” fortæller Mike, der hurtigt fandt ud af, at man blev nødt til at være 100% på i undervisningen, der til gengæld også indeholdt flere pauser, så man kunne nå at koble af og lade op igen. Vi var jo alle sammen forskellige, men netop det lærte vi var en styrke, fordi det at vænne sig til hinandens forskellighed forberedte os til mødet med de mange typer af gæster, vi skal servicere i fremtiden,” forklarer Mike.
Også det, at undervisningen varetages af en lang række forskellige instruktører med hver deres stil og facon, gjorde opholdet anderledes og udfordrende. Man bliver testet og tvunget til at levere – og dermed presset til at yde det man virkelig kan.
Jeg føler virkelig, at jeg har flyttet mig utrolig meget på den korte tid. Selv om jeg altid har opfattet mig selv som et socialt menneske, så er jeg blevet meget bedre til at snakke med nye mennesker og langt mere selvsikker, når jeg skal agere over for folk,” siger Mike.
Lige nu glæder jeg mig til at give en masse mennesker fantastiske rejseoplevelser og levere den bedste service. At jeg derved også regner med at optjene meget mere erfaring og gøre mig endnu mere kvalificeret til pædagogstudierne, er jo kun en ekstra fordel,” understreger han.
Drømmer du om at få verdens sejeste job i udlandet? Eller vil du gerne udvikle dine kompetencer inden for kommunikation? Så er Service & Co.s guideuddannelse lige noget for dig! Er du over 18 år, taler du engelsk og er du klar til at arbejde hårdt? Så tag din uddannelse til rejseguide hos os! Vi lover dig et job, hvor hverdagen aldrig bliver kedelig, og hvor hele verden bliver din legeplads.
Hvis du på sommerens charterferie falder i snak med en af rejseselskabets guider, så prøv og spørg om vedkommende fra sin uddannelsestid husker ’Palle’. Sandsynligheden for at guiden lyser op i et smil og siger ’ja da’ er rundt regnet 70 procent! For Palle, alias Palle Højsholt fra Rønde, er nemlig manden bag størstedelen af de uddannede rejseguider, der servicerer danske – og rigtig mange svenske og norske - ferierende rundt om på de kendte charterdestinationer.
Onsdag den 5. august rundede han det skarpe hjørne, der selv hos de mest optimistiske normalt betragtes som afslutningen på ungdomsårene. Men hos dem, der kender Palle, er der nok en vilje til, i det her tilfælde, at strække begreberne lidt. For selv om han så dagens lys i Viby J. for nu 50 år siden, så er det i ungdommens verden og med ungdommens værdier for øje, at iværksætteren Højsholt fortsætter med at pumpe nye tiltag og ideer ud i en lind strøm. Det foregår ud fra en livsanskuelse, der kan koges ned til: ’Drømme er ikke meget værd, hvis man ikke realiserer dem’.
Denne filosofi blev også baggrunden for hans foreløbige livsværk, rejseguideskolen ’Service og Co.’ Som ung knægt besøgte han sin ældre bror, der var ansat hos Tjæreborg Rejser i Spanien.
Rejsebranchen fascinerede tilsyneladende den energiske teenager og få år senere blev en lidt skyggefuld tilværelse som ungarbejder på en trælistefabrik skiftet ud med Costa del Sols sol og et kursus på Tjæreborgs guideskole.
Herfra rejste han flere år rundt i verden som guide, supervisor og til sidst leder af den selvsamme guideuddannelse, som han selv havde gået på ni år tidligere – nu i det kombinerede Spies/Tjæreborg. Her opstod ideen til at lave en alternativ guideuddannelse.
En seriøs uddannelse uafhængig af et bestemt rejseselskab og en uddannelse, der greb tingene lidt anderledes an. I 1998 var ’Service og Co.’ en realitet.
”Jeg kan rigtig godt lide at konkurrere, men filosofien var faktisk, at alle skulle kunne blive guide, hvis de bare havde viljen og gå-på-modet,” siger Palle Højsholt, der husker, at det var hårdt benarbejde at sælge ideen og konceptet det første år. ”Vi fokuserede på ’Learning by doing ’og på, at lyst, personlighed og ambitioner var vigtigere end fine papirer. Find ud af det du er god til og hav så modet til at gå ud og bruge løs af det”.
Og netop det med at bruge det blev fra starten et springende punkt for ’Service og Co.’ For havde man købt, gennemgået og bestået uddannelsen, så fulgte der også en jobgaranti med! Man var sikret en mulighed for at komme ud og prøve kræfter med branchen.
Og sådan har det været lige siden. Siden de første 500 elever i 1999 har over 8000 forladt skolen på Costa Brava, og ’Service og Co.’ er i dag Skandinaviens største guideuddannelse med fire fastansatte i Danmark og godt 40 tilknyttede instruktører på uddannelsen i Spanien. Instruktører, der hele tiden optimerer deres undervisning og banker selvtillid, selvforståelse, samarbejdsevne og faglig viden ind i fremtidens rejseguider.
Men det skal ikke bare være hårdt arbejde. Det skal også være sjovt og udfordrende. Eleverne skal træde ud af deres komfortzone og prøve sig selv af. De skal flyttes mentalt,” forklarer Palle Højsholt, der selv indgår i instruktørstaben i Spanien.
Men hvorfor begrænse disse oplevelser til skandinaviens unge? Når nu man har oparbejdet en hel masse erfaring, hvorfor så ikke dele den bredere ud? Det er baggrunden for, at ’Service og Co.’-konceptet til november er klar til for alvor at blive internationalt. I samarbejde med den store rejsearrangør TUI Nordic åbner Palle Højsholt nemlig ’Nordic International Service School’ i Spanien, der med engelsk som undervisningssprog er klar til at uddanne unge fra hele Europa i kunsten at servicere og guide gæsterne på feriestederne.
Og skulle det voksende antal af unge, der om få år også kan nikke genkendende til ’ham Palle fra Rønde’, ende op med selv at blive iværksættere og åbne egne virksomheder, er det helt i Palle Højsholts ånd. Han elsker at se sine elever drage nytte af det springbræt guideuddannelsen ofte viser sig at være, og efterfølgende få succes i egen forretning.
Rejseguidernes ’Godfather’ fra Østre Fasanvej, der udover sin guideskole i øvrigt også er ejer eller medejer af de fire rejseselskaber K-Rejser, Viva Tours, Ung Rejs og Tid Til Ro samt Glascaféen i Ebeltoft, tror på fremtidens unge. Specielt med tanke på dem med vilje og gå-på-mod, som ikke bare stræber efter 12-taller, men som gør deres bedste og i øvrigt tror på, at de er gode nok, som de er. Det er her væksten skal komme fra i fremtiden – alle dem, som prøver sig selv af, tænker ’ud af boksen’ og spreder en fandens masse god energi!
"Det her burde jeg have gjort for længe siden". Sådan lyder det fra Iman, der har uddannet sig til guide gennem rejseguideskolen Service & Co. Læs Iman og Lykkes historier og lad dig inspirere.