Forsvaret har rettet søgelyset mod unge computerspillere, og det er der god grund til. De unge gamere besidder ofte evnen til at multitaske og har den rumlige intelligens, der skal til for at blive optaget på flyvelederuddannelsen.
Flyvelederuddannelsen er en af de sværesteuddannelser at blive optaget på, og det er kun et sted mellem 5-10% af befolkningen, der har de særlige evner, som kræves for at klare jobbet som flyveleder. Det har dog vist sig at især gamere, der spiller krævende computerspil, besidder evnen til at multitaske og har den rumlige intelligens, der kræves for at slippe gennem nåleøjet til Forsvarets flyvelederuddannelse.
Kun mellem 5-10 % af befolkningen har evnerne til at klare opgaven. Når vi afprøver ansøgere til uddannelsen, fokuserer vi blandt andet på rumlig intelligens, strategisk sans, hurtig reaktionsevne og evnen til at holde et roligt overblik selv under stærkt pres – og det er blandt andet evner, som er afgørende, når man spiller krævende computerspil” lyder det fra psykolog Jimmi Andreasen, som arbejder ved Selektionssektionen i Forsvaret.
Denne indsigt var grunden til, at Forsvaret i slutningen af 2016 valgte at målrette markedsføringsindsatsen til unge gamere. Det viste sig at være en effektiv indsats, der fordoblede antallet af ansøgninger sammenlignet med året før. Helt konkret valgte 69 unge at sende en ansøgning i 2016, mens tallet steg til hele 151 ansøgninger i 2017.
Jeg må ærligt indrømme, at simulatoren fungerede bedre end forventet. Jeg levede mig overraskende meget ind i det, og nerverne sad uden på tøjet. Det var en sjov og spændende udfordring med mange uventede situationer, der gjorde mig lidt usikker, men jeg kæmpede videre.
Alt i alt synes jeg, at det gik godt, og jeg tror bestemt, at mine mange års erfaring med videospil essentielt hjalp mig med at tænke strategisk og bevare overblikket i flyveledersimulatoren ”fortæller Lasse Vestergaard. Videoen blev vist over 125.000 gange og Lasse blev hurtigt et hit på nettet i takt med, at interessen for flyvelederuddannelsen steg– og det kan der være flere gode grunde til.Flyvelederuddannelsen tilbyder en attraktiv løn, gode arbejdsvilkår og ansvar.
Som flyveleder får du løn under uddannelsen, og en startløn på 40.000 kr. om måneden efter endt uddannelse, der efter nogle år kan stige til det dobbelte. Du får et helt særligt ansvar for flyvesikkerheden og løser opgaverne i et samlet team – og så er du garanteret en vinduesplads med udsigt”, lyder det fra Ronny Rasmussen, specialkonsulent ved Forsvarets Rekruttering i FPS.
Uddannelsen til flyveleder kan søges direkte fra gymnasiet, fra værnepligten og som uddannet sergent eller officer. Har man en sergent- eller officersuddannelse og består optagelsesprøverne, kan man starte direkte på flyvelederskolen.
Har du en leder i maven? På Forsvarets nye løjtnantsuddannelse bliver du uddannet leder på blot 11 måneder! Læs med og find ud af, om det er noget for dig med en lederuddannelse, der kombinerer teori med praktisk erfaring.