Med ca. 20.000 ansatte er Forsvaret en af Danmarks største og mest alsidige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager endvidere til international konfliktforebyggelse og kapacitetsopbygning, ligesom Forsvaret deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser.
Forsvar/uddannelse Hele landet
Det er altid noget særligt at gå i gang med en uddannelse. Som studerende får du nye venner, du får masser af nye oplevelser og med tiden får du også en bedre forståelse af, hvem du selv er – både som menneske og som medstuderende. Når du tager en uddannelse i Forsvaret, bliver du automatisk en del af et aktivt studieliv, hvor et godt svømmetag eller et roligt sigte er mindst lige så vigtigt som indholdet i dine lærebøger.
Sagt på en anden måde, så er en uddannelse i Forsvaret et praktisk-teoretisk forløb, hvor du lærer nyt, mens du anvender din nye viden i praksis. Du lærer at lede og fordele, kommunikere og analysere, kæmpe og forsvare alle de steder, hvor du i realiteten får brug for det. På en landingsbane i Karup fx – eller på dækket af et skib i havet omkring Grønland.
Der er en grund til, det hedder Forsvaret. Det betyder helt bogstaveligt, at vi skal beskytte danske statsborgere og forsvare de værdier, der er vigtige for Danmark. For nogle kan det lyde lidt højstemt, når vi taler om værdierne, men i bund og grund er de forudsætningen for vores liv som danskere. Det handler om frihed og demokrati, menneskerettigheder og fred i verden omkring os.
Forsvarets uddannelser - an anderledes måde at lære på
Se film om forsvarets uddannelser og bliv inspireret til at starte din uddannelse i Forsvaret!
Livet i Forsvaret er et aktivt liv, og lektier er ofte noget, der skal løses langt væk fra skrivebordet. Det gælder alle uddannelser – også hvis du vil være flymekaniker eller sprogofficer. Derfor går vi meget op i din fysiske form, simpelthen fordi en stærk fysik er forudsætningen for at kunne tænke klart og løse opgaverne, især når der er fare på færde.
Forsvaret er en meget alsidig arbejdsplads, og der er nok af muligheder for at finde præcis den uddannelse, der fører til dit drømmejob.
Forsvaret har behov for alle slags færdigheder – både de basale og de meget avancerede – da det er vigtigt at kunne løse alle slags opgaver. Derfor er vores uddannelser indrettet på en måde, så de udvikler medarbejdere til alle niveauer og inden for en bred vifte af faggrupper.
I dag kan du vælge uddannelser med vidt forskellige udgange. Nogle uddannelser ender i tårnet på en leopard-kampvogn, andre på dækket af Kongeskibet eller i bugen på et hercules-transportfly. På tværs af det hele finder du uddannelser til jobfunktioner, der får helheden til at fungere.
Når du vælger at tage en uddannelse i Forsvaret, starter du med en basisuddannelse ligesom alle andre. På basisuddannelsen får du en generel introduktion til Forsvaret og lærer at løse de grundlæggende opgaver, du løser som soldat. Indholdet varierer fra værn til værn, men generelt kan du se frem til at lære våbenteknik, førstehjælp, skydning og overlevelse i terræn.
Forsvaret uddanner hvert år 1500-2500 personer til en bred vifte af funktioner og karriereforløb.
En uddannelse eller et job i Forsvaret er godt at have på CV’et – også, hvis du på et tidspunkt skulle ønske en civil karriere. Har du allerede en civil uddannelse, har du også mange karrieremuligheder i Forsvaret. Forsvarets har ca. 19.500 medarbejdere - ca. 4.800 går ikke med uniform.
Selvom nogle af os går i uniform, er vi langt fra ens. Få arbejdspladser rummer så mange forskellige jobfunktioner og karrieremuligheder som Det danske Forsvar. Vi er ca. 19.500 medarbejdere, og det gør os til en af Danmarks største arbejdspladser.
Mission ved verdens ende
Læs Frederiks historie om at være en del af Slædepatruljen Sirius!
Ud i verden med sproget
Læs om Camilla, der har taget sprogofficer-uddannelsen.
Har du en leder i maven?
Kombinér teori og praksis og bliv uddannet leder på blot 11 mdr.!
Kontroller det danske luftrum!
Forsvaret har rettet søgelyset mod unge computerspillere!
Du lærer de basale soldaterfærdigheder – fx under værnepligten i et af de tre værn.
En lang række konstabeluddannelser, som ruster dig til Forsvarets vigtigste opgaver.
Lær et nyt sprog og få store oplevelser i verdens brændpunkter som tolk eller sprogofficer.
Bliv fagudlært i Forsvaret. Du kan både søge civile og militære lærlinge- eller praktikforløb.
Har du ambitioner som leder? Som sergent eller officer får du ansvar for mennesker og maskinel.
Vil du løse specialopgaver for Forsvaret som frømand, jægersoldat eller med Slædepatruljen Sirius?
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager endvidere til international konfliktforebyggelse og kapacitetsopbygning, ligesom Forsvaret deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende Forsvarets militære ekspertise og kapacitet.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Lautruphøj 8
2750 Ballerup
T: (+45) 72 81 90 00
E: fps@mil.dk
W: forsvaret.dk