Bliv salgsassistentelev eller gulvmontørlærling hos
I Garant har vi en fælles leveregel: Vores kunder skal opleve os som stedet, hvor man får lækre løsninger håndteret af fagfolk.
Garant er en frivillig kæde af passionerede gulv- og gardinfagfolk. Hver enkelt butik er ejet og drevet af en ejer, der med forankring i det lokale område står for service og kvalitet. Det betyder, at du som elev i Garant kommer tæt på kunderne i lokalområderne. Som en del af Garant kommer du også til at indgå i et fagligt stærkt team, hvor godt humør og sammenhold er i højsædet.
Detail Large Hele landet
I Garant har vi én fælles leveregel: Vores kunder skal opleve os som stedet, hvor man får lækre løsninger håndteret af fagfolk. Denne enkle leveregel dækker over dét, kunderne kan forvente at få, når de handler hos os, og det er dét, som alle indehavere, konsulenter og montører har som pejlemærke. For vores kunder betyder det, at de kan forvente at få anbefalet løsninger, der passer helt personligt til dem. For Garant betyder det, at vi alle står på mål for de løsninger, vi anbefaler til vores kunder. I bund og grund er det et udtryk for, at vi lægger stor vægt på at være fagligt velfunderede og dermed være i stand til at yde den bedste rådgivning og service.
Garant satser på kvalitet. Dette gælder både vores produkter og det sammenhold, der kan opleves hos Garant. Det er ikke muligt at finde discountprodukter i vores forretninger. Derimod finder kunderne et attraktivt udvalg – både i pris og kvalitet – i de produktgrupper, vi handler med. Det er stadig muligt at finde de gode tilbud, men det vil altid være på produkter, Garant kan stå inde for. Vores sammenhold på uddannelsen og i butikkerne er også kvalitetsmæssigt i top. Her går vi op i, at arbejdspladsen skal fyldes med smil og godt humør, hvor også konstruktiv kritik er en stor del af arbejdskulturen. Der skal være plads til udvikling – både fagligt og personligt – og derfor giver vi hinanden rum til at byde ind med idéer, så man får lov til at sætte sit præg på udviklingen af butikken.
Hos Garant får du en unik uddannelse, der sørger for, at du lander sikkert i de mange karrieremæssige muligheder, der venter på dig. Som elev hos Garant vil du blive udfordret, men også lære nye ting, der er med til at udvikle dig fagligt og personligt. Garant tilbyder et professionelt arbejdsmiljø, hvor du kommer til at være lige dér, hvor alting sker, når du for eksempel skal håndtere en opgave eller med ud på busbesøg. Derudover vil du blive en del af et unikt sammenhold, hvor der både er plads til at lære, og hvor der altid er plads til det gode humør.
Hvad siger de nuværende elever? Læs her og bliv klogere på, hvordan det er at være elev hos Garant!
Noget af det bedste ved at arbejde i Garant er den ”teamfølelse”, man bliver en del af. De gør rigtig meget ud af, at alle medarbejdere i Garant-butikkerne har et godt og stærkt sammenhold.
Man forholder sig ikke bare til ét produkt – man får masser af forskellige udfordringer og kommer ud til en masse forskellige steder, og det skyldes nok, at Garant-kæden er så stor.
Det bedste ved at være elev hos Garant er det ansvar, man får, og den selvstændighed, det giver. Det er en arbejdsplads med gode rammer for at udvikle sig gennem uddannelsesforløbet.
Se flere videoer af vores nuværende elever og hør deres erfaringer her!
Se flere videoerDrømmer du om en spændende karriere med rig mulighed for personlig og faglig udvikling? Og kunne du tænke dig at indgå i et professionelt arbejdsmiljø med et godt socialt sammenhold? Så bliv en del af Garant.
Hos Garant får du en unik salgsuddannelse i Danmarks førende virksomhed inden for tæpper, gulve og gardiner. Med relevant undervisning inden for produkter, salg, konceptudvikling, designproces, markedsføring, boligindretning, tilbudsgivning, regnskab, budget og drift lukker du op for en bred vifte af karrieremuligheder. Udviklingsmulighederne som salgsassistentelev er mange, og derfor skal de gribes og udnyttes. Det hjælper både kompetente undervisere og medarbejdere i butikken med.
Der er efterspørgsmål på dygtige gulvmontører, og derfor er det en god retning at bevæge sig. Det betyder nemlig, at fremtiden ligger for dine fødder. Som gulvlæggerlærling hos Garant er du sikret en uddannelse, der klæder dig på til at komme ud og løse mange forskellige slags opgaver, efter uddannelsen er afsluttet. Hos Garant kommer du til at prøve at håndtere nye opgaver hver dag, hvor der også vil være mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige slags materialer. Du vil på den måde opbygge kompetencer, som mange virksomheder efterspørger.
Den teoretiske del af elevuddannelsen foregår på Handelsfagskolen i Østjylland. Her vil du opleve dygtige undervisere, der har en baggrund inden for branchen og derfor kan dele ud af deres erfaringer. Garants undervisningslokale er bygget op som en kopi af en Garant-butik. Det betyder, at undervisningen direkte er relateret til arbejdet i en Garant-butik. Uddannelsesforløbet indeholder fire moduler, hvor hvert skoleophold varer to uger. Her vil du opleve at få kendskab til branchens produkter og de materialer, der anvendes af producenterne. I praktikforløbene får du mulighed for at komme tæt på opgaverne i en Garant-butik. På hvert modul opnår du én samlet karakter på baggrund af test og projektarbejde.
Uddannelsen afsluttes med en fagprøve, som du forbereder sammen med undervisere og butik.
Der er tre forskellige måder at blive gulvlæggerlærling på;
Ligegyldigt hvilken vej du vælger, står Garant klar med lærepladsen. Som gulvlægger er der rig mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt, hvilket du vil få lov til at smage på i forbindelse med din læreplads hos Garant. Overgangen fra uddannelse til karriere skal ikke komme som en overraskelse, hvorfor vi klæder dig godt på, så du er klar til at begå dig på arbejdsmarkedet. Du kommer til at stifte bekendtskab med forskellige materialer, hvor din detaljesans vil blive udfordret, men derigennem også udviklet.
Læs mere om vores forventninger til dig som elev!
Vil du også være en del af vores team?
Vi søger engagerede og ambitiøse elever, der ønsker en karriereorienteret uddannelse inden for salg og service.
Ansøg nu og kom med på vores TEAM GARANT!
Behovet for dygtige gulvlæggere er stigende, og jobmulighederne er derfor rigtig gode efter endt uddannelse. Vi behandler ansøgninger løbende.
Fandt du ikke den stilling, du ledte efter? Så tilmeld dig vores jobportal og bliv opdateret, så snart vi har en ledig stilling, som matcher dig!
Tilmeld